Showroom in the making

Showroom in the making

Szocska Living A/S åbner et handels- og livstilshus i et af Christiansfelds mest iøjefaldende bygninger ”Den Gamle Brandstation” og tidligere museum på Kirkegårds Allé ved Gudsageren.

Dele af huset vil blive indrettet som showroom med demonstration af en lang række gulvtyper i forskellige miljøer og inspirationsrum, således at gulvbelægningerne kan ses som i hjemlige omgivelser. Udover gulvbelægninger er det meningen, at der i løbet af de næste par år vil blive tilført andre produkter til huset, der derved bliver et alsidigt handels- og livstilshus med sans for design og indretning.

Bygningen bliver overtaget den 1. april 2017 og vil i løbet af foråret/sommeren blive indrettet med showroom primært på 1. og 2. sal. Szocska Living A/S forventer åbning af huset i sensommeren 2017, og indtil da foregår salg og afhentning af varer fortsat fra lageradressen Favstrupvej 26 i Christiansfeld.

Szocska-Living A/S glæder sig til at åbne en forretning i UNESCO byen Christiansfeld og være med til at øge handelslivet i og omkring centrum, både til glæde for lokalsamfundet og andre handelsdrivende.