Pletguide

Pletnøgle til tæpper


Pletter opstår som regel enten ved spild eller ved snavs fra fodtøj. De bør fjernes omgående. Uanset hvilken type tæppe du har købt, er den følgende guide en god hjælp til at fjerne pletten.

  1. Fjern løst snavs. Ved friske pletter fjernes først løse rester, og spildt væske suges op med en tør klud eller køkkenrulle uden farve. Du skal ikke gnide, men duppe pletten væk. Indtørrede eller koncentrerede pletter behandles med en børste og støvsuger.
  2. Opløs med lunkent vand uden sæbe, vaskepulver, opvaskemiddel eller lignende – er næste skridt. Dup forsigtigt området med en våd klud, og sug derefter så meget af væden op som muligt ved at “duppe” med en tør klud. Visse pletter kan ikke først behandles med vand, se pletnøglen for yderligere information.
  3. Brug tæppepletfjerner.Hvis vand ikke er nok til at opløse pletten, må man gå videre med et universal pletrensemiddel, f.eks. ege Pletfjerner. Se vejledning på emballagen. For at pletten ikke skal spredes eller blive presset dybere ned i tæppet, skal pletfjerningsmidlet fjernes igen ved “dupning”.
  4. Brug specialmidler.Hvis ingen af de tre første trin virker, kræves behandling med specialmidler. Generelt gælder det, at brugs- og doseringsanvisninger skal følges nøje, og at du ikke skal behandle på fugtige områder, men lade området tørre helt først. Hvis området efter pletfjerning fremtræder lysere end resten af tæppet efter pletfjerning, kan det skyldes at tæppet generelt er snavset. Hvis der opstår rander omkring det rensede område, kan det skyldes at pletten ikke er fjernet i tilstrækkelig grad. Hvis pletten dukker op igen, kan der være rester af pletten tilbage. Så skal området behandles igen.

Første gang et rengørings- eller pletfjerningsmiddel anvendes på et tæppe, undersøges det, om midlet er skadeligt for tæppet. Skader kan opstå som følge af farveafsmitning, misfarvning, blegning eller opløsning. Ved en frimærkeprøve vælges et sted på tæppet, hvor midlet kan afprøves med en lille synlig virkning. Det kan være i et hjørne, under en radiator eller lignende. Prøven udføres i de foreskrevne doseringer og virketider.

Vigtigt


Bearbejd altid pletten fra yderkanten mod midten. Ved pletfjerning af større områder kan der med fordel anvendes en ekstraktionsmaskine. Kan lejes hos tæppeforhandleren.

Jo hurtigere der reageres overfor pletter, jo større er chancen for at fjerne pletten med et godt resultat. Bemærk, at visse plettyper meget vanskeligt lader sig fjerne, og at sådanne pletter vil efterlades mere synlige på et lyst og ensfarvet tæppe end på et tilsvarende mørkere og mere mønstret tæppe.

Advarsel! Anvend ALDRIG klorholdige produkter på næsten alle typer tæpper, da der kan være risiko for afblegning af tæppet. Kun Danfloor Maquesa tæpper kan tåle en klorholdig opløsning.

Pletnøgle: Hvis førstehjælpens trin 1-3 ikke fjerner pletten, følg da nedenstående pletnøgle. Anvend altid kun rene hvide klude i de følgende råd.

Afføring: Fugt pletten med lige dele vand og ufarvet husholdningseddike. Efter 10 minutter duppes skiftevis med fugtige og tørre klude. Dup efter med vand tilsat et desinfektionsmiddel, f.eks. Rodalon.

Asfalt: Blød pletten op med margarine i ca. ½ døgn. Fjern derefter pletten med så lidt rensebenzin som muligt.

Aske: Undgå at bruge væsker på pletten. Efter støvsugning kan med fordel anvendes et tørrensemiddel, som f.eks. Sapur.

Bejdse: Hvis bejdsen er på vandbasis renses pletten med en klud vredet let op i vand. Hvis bejdsen er på spritbasis, renses pletten med en klud fugtet med husholdningssprit.

Blod: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand tilsat 2 spsk. salt pr. liter vand.

Blæk: På syntetiske tæpper duppes med en klud fugtet med salmiakspiritus 8%. På tæpper, indeholdende uld, duppes med en klud fugtet med vand..

Celluloselak og –lim: Dup med en klud fugtet med acetone.

Chokolade, chokoladeis: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Fedt: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Fløde: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Frugtsaft: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand Gips:Undgå at bruge væsker på pletten. Efter støvsugning kan med fordel anvendes et tørrensemiddel, som f.eks. Sapur.

Is: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Kaffe: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand

Kuglepen: Dup med en klud fugtet med husholdningssprit.

Lampeolie: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Likø ogg andet spritus: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand Læbestift: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Madkulør: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Madolie: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Maling: Ved vandbaseret maling følg førstehjælp trin 1-3. Maling baseret på opløsningsmiddel fjernes med det anbefalede middel angivet på emballagen.

Motorolie: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Murestøv: Undgå at bruge væsker på pletten. Efter støvsugning kan med fordel anvendes et tørrensemiddel, som f.eks. Sapur.

Neglelak: Dup med en klud fugtet med acetone.

Olie – sort smøreolie: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Opkast: Fugt pletten med lige dele vand og ufarvet husholdningseddike. Efter 10 minutter duppes skiftevis med fugtige og tørre klude. Eventuel lugt fjernes med et desinfektionsmiddel, f.eks. Rodalon.

Rust: Behandel pletten med specielt rustfjerningsmiddel, der kan købes i handlen. Følg brugsanvisningen.

Rødbedesaft: Behandl pletten med natriumdithionit. 1 tsk opløses i 1 kop lunken vand. Dup pletten med opløsningen. Dup efter med vand og tørre klude.

Silicone: Hvis siliconen ikke er trådt ned i tæppet, lad det være til det er hærdet og skrab det herefter op med en sløv kniv. Hvis siliconen er trådt ned i tæppet skrabes så meget som muligt op med en sløv kniv. Brug evt. siliconefjerner, dog ikke på tæpper indeholdende polyamid. Følg brugsanvisningen nøje.

Skosværte: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Smør: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Sod: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Sodavand: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand.

Sovs: Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Stearin:Fjern så meget som muligt med f.eks. en sløv kniv og støvsug samtidig. Dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Te: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand.

Tjære:Blød pletten op med margarine i ca. ½ døgn. Fjern derefter pletten med så lidt rensebenzin som muligt.

Tomatketchup: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand.

Træbeskyttelsesmidler: Vandbaserede produkter følg førstehjælp trin 1-3. Produkter baseret på opløsningsmiddel fjernes med det anbefalede middel angivet på emballagen.

Tuschpen:Hvis pennen er på vandbasis duppes pletten med en klud vredet let op i vand. Hvis pennen er på spritbasis, duppes pletten med en klud fugtet med husholdningssprit.

Tyggegummi:Læg en pose med is på pletten, indtil den bliver hård. Fjern så meget som muligt med f.eks. en sløv kniv og dup med en klud fugtet med rensebenzin.

Urin:Fugt pletten med lige dele vand og ufarvet husholdningseddike. Efter 10 minutter duppes skiftevis med fugtige og tørre klude. Dup efter med vand tilsat et desinfektionsmiddel, f.eks. Rodalon.

Vejsalt: Skjolder fra vejsalt fjernes ved anvendelse af ekstraktionsmaskine. Der bruges en blanding bestående af 15 liter vand og 1 liter eddikesyre 25%.

Vin: Sug straks op og dup med en klud vredet op i koldt vand og gentag processen.

Æg: Dup pletten med en klud, vredet op i lunkent vand tilsat salmiakspiritus. Brug ½ dl salmiakspiritus 8% til 2 ½ liter vand. Dup efter med rent vand og derefter med tørre klude.
Man kan eventuelt gentage behandlingen om nødvendigt.

Acetone: Er meget brandfarlig, undgå indånding af dampene.

Rensebenzin: Er meget brandfarligt, undgå indånding af dampene.

Pletfjerner: Er en vandbaseret og effektiv universal pletfjerner, der fjerner langt de fleste plettyper. Spørg hos den nærmeste tæppeforhandler og følg vejledningen.

Husholdningseddike: Brug ufarvet husholdningseddike. Eddike irriterer øjne og hud.

Husholdningssprit: Denatureret husholdningssprit, ethanol. Sprit er meget brandfarligt.

Rodalon: Et desinfektionsmiddel. Kan købes hos Materialisten.

Salmiakspiritus: Den kemiske betegnelse er ammoniakvand, men i handlen møder man oftest betegnelsen salmiakspiritus. Ætsningsfare, undgå kontakt med væsken.

Terpentin: Mineralsk terpentin. Er meget brandfarlig og farligt at indånde. Terpentin kan efterlade en fedtet plet, som med tiden fordamper.